Ledet af Gud

Jeg er født i den dejlige by Odder syd for Århus, der var jeg så heldig at vokse op i et fantastisk troende og kærligt hjem. Da jeg var helt ung arbejdede jeg et år frivilligt i Randers Adventistkirke. Det år fik mig til at forsætte med at arbejde i kirken som Bibelarbejder, og forsatte med det i 3 år. Gud ledte mig mere og mere ind i hans arbejde for mennesker, hvor Gud også ledte mig til England, for at læse teologi i 5 år på Newbold College. Det er et stort privilegium, at kunne have tid til at fordybe sig i Bibelen, det kan anbefales.

Et eventyr begyndte, da jeg rejste et år til Australien, og arbejde som Kapellan for Adventist universitetsstuderende i Brisbane. Jeg mødte Gud på en ny og levende måde, jeg blev ledt igennem naturen, mennesker og hans ord. Derefter blev jeg ledt til at været præst i Danmark i Nykøbing F., Nakskov, Esbjerg, Ribe, Rødekro og Sønderborg, Holstebro og nu er jeg præst i Lille Nørlund og Silkeborg. En del af min hverdag bliver brugt i HappyHand i Ikast, som er et nødhjælpsprojet og er leder for Kvindeafdelingen i Unionen. Jeg er gift med en fantastisk mand, Per. Han er en fantastisk støtte og hjælp i mit arbejde, sammen er vi velsignet med verdens bedste børn, en dreng og en pige.
At lade sig lede af Gud, giver et spændende og fantastisk liv. Det er det eneste der kan anbefales, livet med Gud giver mange velsignelser, og giver styrke gennem livets udfordringer.